Lotte – Down Under

Så kom jeg hjem igen. Til et hvidt – og koldt - Danmark.

Det har været et halvt år med mange nye oplevelser, nye venner og en helt ny verden i Australien. Skønt det var lidt trist at forlade Melbourne, så har det jo ligget i kortene hele tiden. Når så også mange af ens venner drager hjemad, så ville det næsten være mere trist at blive.

Jeg har studeret, rejst, spist ude, været kulturel, oplevet australsk hedebølge, fået venner, haft besøg af hele familien (niece nr. 2 så jeg for første gang i Melbourne), blevet skidt på af familiens nyeste medlem etc. etc. I reckon det har været et awesome år med heaps of barbies, brekkies etc. Og da alt dette var forbi tog jeg hjem. Hjem til Danmark, til min lejlighed, til min familie, til Frode, til vennerne, til afslutningen af min uddannelse osv.

Hjemme igen må jeg sande at mit liv ikke er interessant nok (eller ikke indeholder nok interessante betragtninger) til at holde min blog i live, så dette indlæg bliver det sidste.

- No worries -

Hvorfor tog de hjem? Hvem skal saa skrive paa min blog? Statistikken siger at faerre og faerre besoeger min blog. Ih, altsaa. Men de fleste abonnenter har ogsaa vaeret hernede, saa det er maaske grunden…

Jeg kan ikke huske hvad jeg skrev sidst, men min hukommelse er rimeligt kort, saa der bliver nok ikke noget overlap.
Jeg er i Melbourne lige nu, er ved at rydde min hybel i forberedelserne paa min rejse til Sydney, hvor jeg skal moede en meget soed pige, som har lovet at holde jul, foedselsdag og nytaar sammen med mig! Totalt fedt.
Oprydning er lidt maerkeligt. Alt gaar nok til Frelsens Haer har ikke tid til selv at finde nogle vaerdige modtagere. Universitetet er ogsaa helt tomt, og biblioteket der havde aabent til kl. 3 om natten i eksamensperioden holder nu lukket over weekenden. De studerendes computerfaciliteter som have doegnaabent henover eksamensperioden har nu meget mere begraensede aabningstider. Sommeren er saa sandelig sat ind.

Jeg har i oevrigt bestaaet mine eksaminer. En med minimal margin og en uden (P henholdsvis 50 og 51 %. Hvilket betyder at jeg har vaeret rigtig god til at planlaegge min tid). Dette var mine undergraduate fag.
Mine postgraduate fag er gaaet bedre, H2A (76) of H3 (66). Der har jeg saa brugt mere energi end det var noedvendigt

NTEU som er undervisernes fagforening har faktisk indefrosset eksamensresultater. Det sker fordi de er ved at forhandle med universitetet. Universitetet vil fyre 200 trods stort overskud (i undervisernes oejne), og som en slags afpresning er eksamensresultater blevet indefrosset. Hvis man har afsluttende eksaminer eller af anden aarsag doed og pine har brug for resultaterne saa kan man selvfoelgelig faa en ban-exemption, en undtagelse. Jeg har ikke soegt noget, saa jeg nok bare heldig at jeg har faaet alle mine resultater (ved at en af de kursusansvarlige ikke er medlem af fagforeningen og at mine to ugrad kurser er sidste fag paa bachelorgraden. Maaske er det grunden..?)

Ellers har jeg vaeret paa Tasmanien (Hobart, Cradle Mountain, Port Arthur), i Sydney (blaa bjerge, taronga, bondi), Alice (Ayers/Uluru, Olgas/Kata Tjuta, Kings Canyon). Der var begraenset med mobildaekning, men masser af roedt sand, varmt og en skarp, skarp sol.

Og saa har jeg snakket med Marys brudepiges faetter! Hvad siger I saa. 2. australier jeg moeder som kender en som kender Mary! Vi er jo naesten bedste venner, Mary og jeg. Eller noget…

Naah, men jeg kan jo see at julen naermer sig. Der er i hvert fald lidt julepynt. Men det ville foeles meget mere julet om jeg havde vaeret hjemme i DK, hvor der er ‘koldt som i en kummefryser’. Jul maa blive i 2010.

Har i oevrigt skrabet hele min julekalender. Ja, jeg indroemmer det. Jeg er et daarligt menneske (og nu kan I jo goere det samme vel vidende at jeg gjorde det foerst og ergo er et daarligere menneske end jer )
Oehhh. Det var vist det. Saa er der bare tilbage at oenske alle en GOD JUL OG ET GLAEDELIGT NYTAAR!

Julehilsner fra Down Under, hvor jeg trods alt har mere brug for solcreme end vinterjakke!

-Lotte-

Sydney

Så er vi landet i Sydney, og togturen var flot. Efterhånden er vi ved at danne os et overblik over Australiens natur og enorme afstande.

Vi har været ude og se det danske operahus i Sydney, det var noget af en oplevelse, vi nøjedes med den udvendige beskuelse. Dog havde vi et enkelt besøg på toiletterne, hvor vandet forsvandt fra vasken forsvandt ind i væggen.

Hvis man lige troede at Sydney var en flad by som København, så kan man lige tro om igen. Jeg synes, vi har vadet op og ned af bakkede veje, hver gang vi bevæger os ud.

Det var en sjov første dag hernede i søndags, hvor vi jo mødtes med Fætter L. Det er nu sjovt med en familie komsammen på den modsatte side af jordkloden. Lasse kæreste Claire vandt pigernes hjerter, selvom hun ikke lige kan det danske sprog endnu.

I dag har foreløbig været en slappedag med almindelig butiksshopping, hvor vi også lige mødte julemanden. Det har I hvert fald gjort et indtryk hos Amalie. Nu har vi lige et par timer på hotellet inden vi i aften igen skal mødes en sidste gang med Fætter L og hans kæreste Claire for denne gang.

I morgen skal vi en tur i Taronga zoo, inden vi fredag igen vender næsen mod Danmark. Det vil sige, at mor-Lisbeth og far-Helge lige tager en uge til sammen med Lotte. Det er noget med lidt ørken og en stor klippe.

En lille opdatering fra os down under, der endnu ikke har fået nok af alt juleriet hjemme i Danmark.

Nissehilsen fra Garbie

Kære alle

Her kommer en lille hilsen fra Lottes storesøster. I ca. halvanden uge har vi nu ferieret sammen, men vores ferie startede nu lidt tidligere.

Lørdag d. 21. november rejster mor-Lisbeth, far-Helge, Amalie (niæsen), Cecile (niæsen), Jan (svoger) og mig Garbie (storesøster). Vi havde lige et pitstop i Singapore, hvor vi blandt andet besøgte Singapore Zoo. Der kan anbefales.

Efter lidt afklimatisering I Singapore, snuppede vi et fly videre til Melbourne, hvor vi blev hentet af min kære søster Lotte.

Melbourne bød på lidt storbysferie, og rundtur på Lottes kollegie og universitet. Desuden tog vi en tur til Philip Island, hvor vi så pingvinerne komme i land ved skumringen. Det var et sjovt og spændende syn, at se hvordan pingvinerne forsigtigt bevægede sig op ad vandet og i land. Pingvinerne er altså ikke særlig smarte nogle af dem bor flere kilometer fra vandet, men hold da op der er mange pingvinhuler. Det er lidt sjovt, at de voksne pingviner kommer i land og giver pingvinunger mad og gemmer sig så for at sove, derfor så vi rigtig mange pingvinunger på vej tilbage til bussen.

Vi har flere steder fodret kænguruer, det synes Amalie er ganske morsomt. Hun løber rundt og fordrer udvalgte kænguruer (mest de små). Derudover har vi også klappet koalabjørn, wombats og tasmanske djævle (det var godt nok på Tasmanien).

De sidste par dage har vi tilbragt på Tasmanien, hvor vi har oplevet hvor meget Hobart egentlig er det vi ville kalde en provinsby. Fra Hobart kørte vi op gennem bjergene til næste overnatning, der var ca. 250 km hovedsageligt bjergkørsel, det var en enorm flot tur, men meget hård, da vi kørte i utrolig mange timer oppe i bjergene. Vi mødte nærmest ingen biler eller huse, og der var kun een vej på den del af Tasmanien. Bag rettet var skiftevis Jan og Lotte, de klarede det utroligt godt trods venstrekørsel.

Lige nu er vi på retur til Melbourne, hvor vi skal overnatte en enkelt nat inden vi tager en togtur fra Melbourne til Sydney, det skulle være utroligt smukt.

Det var en lille rejseberetning fra Down Under.

Sommerhilsen fra et land uden juletræer
Garbie

Eksamene er ret anderledes end det jeg er vant til. Første eksamen foregik i et lille lokale med kun ca. 100 studerende på Bouverie Street. Helt som derhjemme.

I går og i dag har jeg så været til eksamen i Royal Exhibition Building. Den bedste sammenligning jeg kan komme på er en rock-koncert. Det starter med at man går mod bygningen, og det er bare at følge strømmen. Når man kommer til bygningen står der en horde af studerende udenfor og venter på at komme i gang med eksaminerne. Adgang tillades 15 min før eksamensstart. Dette er læsetiden – og man må ikke skrive noget som helst. Man må ikke engang udfylde eksamenshefterne eller det attendance sheet man udfylder ved hver eksamen. I modsætning til rockkoncerter, så er det tilladt at medbringe vand ind i bygningen. Til gengæld må man ikke medbringe tasker ind i bygningen – slet ikke. Selv ikke penalhuse. For at folk kan komme af med deres tasker er der opstillet 2 containere med hyldeplads udenfor bygningen. Mange har kun det nødvendigste med: skrivematerial i en klar plastikpose (det minder ret meget om at skulle gennem security i lufthavnen).

Når tid er åbnes dørene og folk stormer ind. Eksamenssættet ligger klar på bordet, så det er bare at gå i gang med at LÆSE. Når læsetiden er overstået (typisk 15 min) må man gå i gang med at skrive. Alt dette bliver selvfølgelig annonceret over højttaler, og lyder meget sportshalagtigt.

Endnu værre bliver det når eksamen slutter: det bliver annonceret at skrivning ikke længere er tilladt, og lige så snart det er annonceret går tilsynet rundt og samler dem ind, og nærmest hiver dem ud af hånden på dem der sidder forrest (hvis opgaver altså bliver samlet ind først). Det bliver meddelt at man må gå, og at få tømt bygningen tager nok kortere tid end at fylde den op. Til gengæld tager det enormt lang tid at få fat i sin taske fordi der står en kødrand som også vil hente deres taske.

Royal Exhibition Building er en bygning i Carlton Gardens med et stort rum med 25-40 meter til loftet og pæne malerier på væggene. Her sidder man så ved sit tildelte bord, og der er plads til omkring 3000 eksaminander. Eksamen er enten formiddag eller eftermiddag, så man kan altså eksaminere omkring 6000 om dagen! Eksamensperioden har 15 hverdage: så sådan maks. 90.000 ryger igennem møllen hvis man antager de kun har en eksamen.

Det er altså lidt sjovt. Jeg må tage forbi en dag og tage billeder.

Så mangler jeg kun min sidste eksamen på fredag. Jeg har allerede 48 % af pointene hvilket betyder at jeg skal have 2 point ud af de 30 min eksamen står for, altså jeg skal have knap 7 % rigtige for at bestå. Det er lige til at klare. Tror jeg.

Så er SWOT-ugen begyndt.  SWOT skulle vist nok stå for ‘Studying With Out Teaching’. Det er altså læseferien. Desværre er ugen også ved at være forbi. Jeg synes selv jeg har studeret en del, og det hjælper jo at biblioteket har åbent til kl. 3 om natten. Det er fedt. At det ikke åbner tidligere også forstår jeg ikke, 8.30 åbner det. I løbet af semesteret har biblioteket ‘kun’ åbent til kl 23.

Den forløbne uges tid har stået i hestevæddeløbets tegn. På hestevæddeløbsbanen i Flemington er der på 8 dage 4 væddeløbsdage. Derby Day, Melbourne Cup (100.000+ tilskuere DAGEN), Oaks Day (ladies day), Emirates Stakes day (family day). Vi var til Melbourne Cup, og det minder meget om en fancy skovtur – idet alle er klædt vældig pænt, og alle kvinder bærer fashionators (hat eller anden form for hovedudsmykning). Jeg var naturligvis i det område hvor pøblen befinder sig, der var særlige områder til medlemmer (members areas) og til de rige (the bird cage). Olivia Newton-John sang nationalsangen før selve LØBET. Ronan Keating og Madden-brødrene var der også. Men pøblen så ikke noget til dem. Vi så til gengæld en masse limousiner, en masse meget trænede heste (det fik mig til at tro at alle heste jeg har set i mit liv so far er fede). Min yndlings vandt dog ikke noget. Fik heller ikke lige satset noget, så det var vist meget godt. Sådan en hest koster nok mere end min lejlighed – eller hele ejendommen den ligger i. Tror at jockey’erne passer mere på vægten end super-modeller gør, ‘min’ hests (Viewed) jocket var den tungeste af dem alle (58,5 kg). Melbourne Cup har handicap, hvilket (vist nok) vil sige at de dygtigere heste får ekstra vægt på. Sådan lidt ligesom i golf (????). Tænk at man kan lokke 100.000 til at klæde sig virkeligt pænt og hobe sig op på en smal plæne ved siden af banen. Og det var kun på den ene dag.

Ellers sker der vel ikke noget sjovt. Eksamen er jo en festdag for den flittige elev. Altså gruer jeg for dem. I et af mine fag har jeg allerede fået 75 point ud af 110 mulige, jeg har altså allerede bestået – det bliver nok lidt svært at sætte sig op til at læse til det fag tænker jeg.

Og så er der kun 17 dage til jeg ser en hel del af min familie. Det glæder jeg mig til.

Min computer døde. Fik harddisken transplanteret, så nu har jeg min elskede computer igen. Det holdt hårdt med en lille uge uden egen computer. Den gamle harddisk er reduceret til pynt på hylden, og det er tvivlsomt om den overhovedet kan bruges til andet.

Sidste uge med undervisning før eksaminerne er overstået. Så nu står den ‘bare’ på eksamenslæsning, det er lidt kedeligt når temperaturen efterhånden har nået små 30 grader, men det skal jo overstås. Eksaminerne foregår i the Royal Exhibition Building, og det skulle være et godt sted at være til eksamen. Der er jo bare det der mærkelige noget der hedder læsetid. Hvordan fanden bruger man 15 minutter til at læse – det er for mig fuldstændig ligegyldigt når man ikke må skrive noget. Men sådan har man jo sine egne indgroede eksamensvaner.

24. oktober gik turen til Phillip Island, hvor vi skulle se pingvinparade. Ingen billeder, for pingvinerne er sarte og bliver blændede af blitz. Før paraden, som jo er ved solnedgang, besøgte vi ‘the nobbies’, en strand (hvis navn jeg ikke kan huske, men den var i hvert fald på øen), og selvfølgelig en dyrepark. Og der blev kælet med kænguruer i stor stil. Lige noget for mig – og sikkert også for alle andre. De er jo så søde og smager tilmed dejligt. Overvejer at starte en kængurufarm derhjemme – hvis man kan holde kænguruer i det danske klima.

Yarra Valley Vinery Tour var vi på i dag. Jeg ville ikke have noget imod at slå mig ned dér i dalen. Dejlig grøn dal med fin bjergkæde i baggrunden og med rigtig, rigtig mange vinproducenter. Vin og varme er bare ikke en sund kombination, men jeg er jo også lidt sart.

Yarra Valley fra Chandons bryghus

Melbourne Cup skal vi til tirsdag. Det er sådan et stort hestevæddeløb (dog ikke for mig), hvor man skal klæde sig pænt på og drikke champagne og nyde det (forhåbentligt) gode vejr! Måske spiller jeg på en hest eller to. Nogle gode råd til hvilken?

Og så til sidst en lille håndsoprækning: hvem synes overskriften er pænt mærkelig i forhold til indlæggets indhold?

Saa blev man lige uvenner med sin computer (derfor der ingen ae oe eller aa’er er). Den ignorerer mig bare, saa jeg kan vist ikke rigtig goere noget. Derfor har jeg sendt den ned til Apple-menneskene, og saa vil de se om de kan faa den til at reagere. Jeg haaaaaaaaaaaaber saaaaaaa meget at de kan faa den talt til rette.
Han fortalte mig at det kunne vaere enten hardware aller software-fejl. Jeg skulle haabe paa det sidste. Hvis det var softwarefejl kunne jeg selv klare det med den CD jeg fik da jeg koebte den. Den har jeg ikke her, den ligger ca 10.000 km vaek, paa et udefinerbart sted. Saa jeg valgte at betale mig fra det. 75 dollars for diagnose og 110 dollars for at de sikrer mine filer (var SAA taet paa at lave back/up for halvanden uge siden – men taet paa duer bare ikke). Jeg skulle gerne faa diagnosen midt i naeste uge, og saa vil min MacBooks fremtid vaere klarlagt.
Hvis jeg faar den igen saa tror jeg nok jeg skal tilbringe de foerste mange uger med at lave back-up.
Heldigvis er jeg endnu ikke gaaet i gang med foraarets sidste to afleveringer, saa intet er tabt der. Lige med undtagelse af alle de artikler jeg skal referere i den ene. Men de er jo til at finde igen.
Anyways – ingen skype det naeste stykke tid, desvaerre

Onsdag d. 14.oktober blev jeg vaccineret mod influenza A / H1N1 / svineinfluenza på universitetets lægeklinik. GRATIS. Vaccinen var gratis (for alle), og min tvungne forsikring (OSHC) tog sig af konsultationsprisen. Så fik jeg da en lille smule nytte ud af den forsikring. Universitetet opfordrer især folk som efter semesteret rejser til den nordlige halvkugle at få det gjort. Velsagtens så man ikke bringer smitten med hjem. Jeg tror ikke jeg har haft sygdommen, men min rejsekammerat gennem to uger har vist haft den. Det mener lægen i hvert fald. Hmmm, men om jeg har haft den i mild form eller ej, så er jeg sandsynligvis på den sikre side nu.

Når nu i ved min ferie gik godt, så vil jeg lige dele en oplevelse med jer. Da vi ankom til Airlie Beach havde vi reserveret et twin room på Koala Beach Resort. Det startede med at de gav os plads i dorm room (6-8 senge). Vi ville gerne have det vi havde betalt for, så de gav os et nyt værelse, værelse 36. Vi var ikke vildt imponerede over rummet og rengøringsstandarden (vores hostel i Cairns (Gilligans) og på Magnetic Island (Base Backpackers) var laaaaangt bedre – selvom vi boede på flersengsværelser). Nåh, men jeg skulle på toilettet (det sker jo en gang imellem). Jeg fjerner sådan et stykke papir hvor der står at toilettet er blevet rengjort. Da jeg er færdig opdager jeg at skyl-knappen sidder fast. Jeg undrede mig: hvordan gør man et toilet rent uden at opdage at skyl-knappen ikke virker??? Nåh, men vi går ned  receptionen, og de giver os så nøgler til 3 andre værelser, som vi går rundt og tjekker. Værelse 30 kiggede vi ikke engang på, det STANK af røg. Igen var vi ikke imponerede over standarden, og beslutter os for at holde fast i at vi vil have twin værelse (de tre værelser vi havde fået nøgler til var dobbeltværelser). Hun panikker lidt i receptionen men giver os så værelse 60 – på resort-delen. Det skulle være dyrere og lidt bedre. Jeg åbner døren og det første jeg siger til Stephanie er at det lugter lidt mærkeligt. Men ellers er det hverken værre eller bedre end de øvrige værelser vi har set. Jeg går hen til en af sengene og der ligger sådan en aflang brun ting på sengen.

Jeg tænker ikke over det før Stephanie gør mig opmærksom på at det ligner efterladenskaber fra mus. Adr. Imens jeg tager billeder kommer der to rengøringskvinder og spørger hvad der er galt. Jeg siger det som det er, at vi mistænker de brune tingester for at være muselort. De bliver sure og skælder mig ud bl.a. fordi vi har rodet i sengene og ikke har gjort det pænt igen (jeg har jo endnu ikke forladt værelset, så det kan jo godt undre…) De påstår at det er gekko-lort. Gekkoer kan man ikke holde ude, så det er bare noget man må finde sig i. Det går de selvfølgelig ned og siger til receptionen, hvor de også påstår at der jo kun var den ene. Hvis de ikke havde været sådan oppe at køre havde jeg vist dem de omkring 20 lorte jeg havde fundet. Receptionisten siger at de ikke kan hjælpe os. Og vi har i det hele taget heller ikke meget lyst til at bo der længere. Vi booker os ind på et rent værelse (vi tjekker det før vi betaler) på Magnum. Meget bedre, og billigere.

Vi undrede os meget, for vi har ikke set gekko-lort overhovedet på nogle af de andre steder vi har boet. En hurtig søgning på google viser da også stor lighed med muselort, og siger at gekkoer skider urin sammen med lort, så der derfor burde være en hvid ende på lortene (det er der som bekendt ikke).

Nu må vi se om vi kan få pengene igen. Vores rejsebureau sender en klage, og så håber vi at de gør noget. Men hvis de ikke gør, så skal jeg da nok sende dem en rigtig klage. Mon ikke sundhedsmyndighederne også er interesserede??